19 nov

Lad pengene følge patienterne

Fri og lige adgang til sundhed er kernevelfærd. Det er der heldigvis bred enighed om.

I en paneldebat for nylig blev kandidaterne spurgt om vi mente social ulighed i sundhed er en større udfordring end geografisk ulighed i sundhed. Man kunne også have spurgt om tandpine er mere udfordrende end ondt i ørerne. For begge dele er selvfølgelig en udfordring.

Men der er også en 3. form for ulighed. Nemlig den sygdomsbetingede ulighed, der ofte rammer ældre mennesker med mere end én diagnose (multisyge). Begrebet dækker, at personer med flere diagnoser opnår forringet udbyttet af indsatserne sammenlignet med personer med en enkelt diagnose.

Årsagen er primært mangel på sammenhæng og koordinering mellem forskellige specialer og aktører i sundhedsvæsenet. Og som altid når noget halter, så rammer det hårdest de patienter, der ikke selv råder over ressourcerne til at tage kampen op. Det er f.eks. de ældre multisyge, som har brug for lidt mere hjælp, men som ikke vil være til besvær og derfor kommer galt afsted med medicinindtaget.

Det er ikke rimeligt, at – typisk ældre – medborgere risikerer at havne mellem to stole fordi de fejler mere end én ting, eller skal fare fra Herodes til Pilatus i et kompliceret system fordi der ikke er en hensigtsmæssig koordinering af forløbet.

Sundhedsvæsenet skal indrettes, så det i langt højere grad fungerer på patienternes præmisser. Der skal være mere frit valg og mere konkurrence, så de gode løsninger vinder frem på bekostning af de dårlige. Om behandlingerne foregår i offentligt eller privat regi skal ikke være det afgørende. Lad pengene følge patienterne, så det ikke kun er de rige, der har råd til at vælge den bedste behandling, men noget som alle får mulighed for.

11 nov

Røntgenlæger i Midtjylland spilder kostbar tid på at vente

Af Mahican Gielen, radiologisk speciallæge Silkeborg sygehus og Johnny Heinmann, spidskandidat (LA) til Region Midtjylland

Regionsrådskandidaterne Carsten Kissmeyer (V) og Ulrich Fredberg (V) skrev for nylig et godt indlæg om, hvordan røntgenlæger igennem flere år har gjort opmærksom på, at det regionale billedopbevaringssystem (RIS-PACS) ”næsten dagligt medfører patientkritiske fejl”. Ventetiden på at se et skanningsbillede kan være op til en time, men røntgenlægen ved ikke på forhånd om der går et minut eller en time. Fra man trykker på diktafonen til den er klar til at optage et notat går der to minutter. Så når en røntgenlæge beskriver 45 røntgenbilleder om dagen, spildes der således 1,5 time på at vente. Det svarer til en arbejdsdag om ugen.

IT-systemet RIS-PACKS kører ofte fast. Det er langsomt, og det er simpelthen ikke godt nok integreret. Det sker flere gange ugentligt, at det må genstartes – på vilkårlige tidspunkter – og det tager tid. Patienterne venter og lægen venter.

Flere røntgenlæger har reelt opgivet at melde fejlene, for der er ”alligevel ingen, der gør noget ved det”. Tilliden til de nuværende leverandører er lav.

Men hvorfor har Region Midtjylland ikke løst problemerne som har været kendt i flere år? Det ligner mangel på rettidig omhu. Særligt når man tager i betragtning, at der er mangel på røntgenlæger.

Den gode nyhed er, at regionen for 45 millioner (ifølge røntgenlægerne) kan få et andet system, der fungerer godt og kører stabilt mange andre steder. Den dårlige nyhed er, at administrationen hellere vil investere endnu flere millioner i den nuværende løsning, der ikke fungerer tilfredsstillende, og i de leverandører, der – indtil videre – ikke har levet op til forventningerne.

Det nye regionsråd bør hurtigt samles om at finde en løsning på dette håbløse spild af lægernes og patienternes tid og skatteydernes penge.

03 nov

Lavt hængende frugter i regionerne

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1995 brugt 70 mia. kr. på offentlige sundhedsudgifter, og hvert eneste år derefter er det beløb steget, så det sidste år nåede op på knap 178 mia. kr.

Der er ikke noget mærkeligt i, at det koster penge at drive sundhedsvæsenet. Sundhedsudgifterne forventes da også at fortsætte med at stige, så de i 2060 vil være 47 % højere end i dag (kilde: Dream for Danske Regioner). 14 % af stigningen skyldes flere ældre, 14 % skyldes højere levealder og 19 % skyldes nye og dyrere behandlingsformer.

Presset på sundhedsvæsenet er stort, og der er ingen tvivl om, at det bliver endnu større i fremtiden. Men det handler ikke kun om flere penge. Det handler også om, hvordan de bliver brugt. Hvordan sikrer vi f.eks. at flere penge ikke forsvinder i bureaukrati, dobbeltarbejde og inkompatible IT-systemer? I de sidste 10 år er der i regionerne ansat 30 % mere administrativt personale og blot 8 % flere læger, sygeplejersker og sundhedspersonale. Det burde være omvendt. Læger og sygeplejersker over hele landet rapporterer, at der spildes tusindvis af årsværk fordi ledelse, processer og systemer ikke fungerer optimalt. Den slags ressourcespild bliver der ikke råd til i fremtiden.

Men der er også andre lavt hængende frugter, som regionerne kan plukke. Der er f.eks. de 428 millioner, som sygehusene glemmer at opkræve, når de behandler turister og udlændinge. Og der er de 4,2 mia. kr. som Dansk Erhverv har beregnet at regionerne kan spare ved at konkurrenceudsætte mere. De 4,2 mia. kr. er i øvrigt hele tre gange mere end de 1,4 mia. som det udskældte – og nu aflyste – 2 % produktivitetskrav handlede om.

02 nov

Efteruddannelse af speciallæger

Af Willem Gielen, overlæge i kardiologi Herning regionshospital og Johnny Heinmann, spidskandidat (LA) til Region Midtjylland

Habilitetskrav i Medicinrådet er ifølge koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, grunden til at regionen fra årsskiftet overtager det fulde ansvar for speciallægernes efteruddannelse: ”Vi er den region, der har flest huller i forhold til udpegningen af poster til Medicinrådet, fordi vi ikke har kunnet finde habile læger. Det duer ikke, og derfor tager vi som arbejdsgiver nu ansvar for speciallægernes efteruddannelse” (kilde: Dagens Medicin).

Det er positivt, at Region Midtjylland vil tage større arbejdsgiveransvar for efteruddannelsen og se på, hvordan det kan gøres bedre. Der er blot det ”men” at der ikke er nogen konkret plan for hvordan, altså udover nogle overvejelser om mere lokal efteruddannelse og mere ledelsesinvolvering, og så en halvering af det beløb på anslået 15 millioner, som medicinalindustrien betaler i dag (men altså ikke skal betale fremover). Ole Thomsen siger om baggrunden: ”Forskning viser, at læger lærer bedst ved at reflektere over det daglige kliniske arbejde. Disse metoder vil vi fremover have fornyet opmærksomhed på”.

Vi finder det dybt bekymrende, at regionen snart overtager ansvaret for efteruddannelse af speciallæger uden at være klar til det. Vi finder det lige så bekymrende, at fokus synes at være mere på regionens relationer til Medicinrådet, end på at sikre en god efteruddannelse som giver højere kvalitet og færre fejl.

Medicinalindustrien er – og skal selvfølgelig – være under stram regulering. Ligesom læger skal opføre sig etisk og leve op til lægeløftet. Og i øvrigt er læger ikke idioter, der kan bestikkes med en kuglepen.

I Holland – som er førende inden for sundhed i Europa – deles udgifterne til efteruddannelse mellem sygehuset og medicinalvirksomheden. Udover at sikre konsensus om kvalitet og faglighed, så sikrer det også dobbelt så mange penge til efteruddannelse.

21 okt

Hvordan får vi et bedre sundhedsvæsen?

At sikre fri og lige adgang til sundhed for alle er en kerneopgave i vores velfærdssamfund. Men forestillingen om, at vi i Danmark har verdens bedste sundhedssystem er en myte. Ganske vist bliver flere behandlet, og vi lever længere, men samtidig knirker og knager det i fundamentet under os. Og presset stiger i takt med at vi bliver flere ældre, der (heldigvis) lever længere.

Lægerne er den mest stressede faggruppe i Danmark og undersøgelser viser, at utilfredsheden med arbejdsvilkårene er stor. Samtidig er patienternes tillid til behandlingen faldende og når det gælder tiltroen til samarbejdsevnen i sundhedsvæsenet, er den decideret lav. Særligt blandt pårørende, der har oplevet den, og blandt læger og sygeplejersker, der kender problemerne indefra (Trygfonden, Sundhedsvæsenet i følge danskerne, 2016). Krisen skyldes primært den måde vi har valgt at indrette og lede sundhedsvæsenet på. Det positive er, at vi kan gøre noget ved det, hvis vi vil.

Danmark er et lille land, opdelt i fem regioner, der hver for sig har en dobbeltrolle som både ejere af sygehusene og indkøbere af sundhedsydelser. Det er en uhensigtsmæssig og bureaukratisk måde at styre sundhedsvæsenet på. Ansvaret flyder, og når noget går galt sendes aben rundt mellem folketing, regioner og kommuner.

Når der går “politik i sundhed” går det ud over patienterne. Derfor skal Staten varetage den overordnede styring af sundhedsvæsenet og selvejende institutioner skal varetage driften og udviklingen af sygehusene.

Euro Health indekset, der sammenligner sundhedsvæsenet i 35 europæiske lande, placerer i 2016 Danmark på 9. pladsen. Holland er nr. 1 og Schweitz er nr. 2. Vi skal lære af de bedste, hvis vi vil gøre det bedre.

06 okt

Telemedicin forandrer sundhedsvæsenet

Af Willem Gielen, overlæge i kardiologi Herning regionshospital og Johnny Heinmann, spidskandidat (LA) til Region Midtjylland

Udviklingen inden for sundhedsteknologi og telemedicin går stærkt, og det er til stor gavn for både patienterne og sundhedsvæsenet, der sparer kostbar tid og betydelige ressourcer.

I Region Midtjylland henvender omkring 8000 borgere sig årligt til egen læge fordi de oplever hjertebanken. De henvises til sygehuset for en to døgns registrering af hjerterytmen med en optager, som vi kalder en ‘holter’. Ventetiden på at få udstyret tilsluttet er ofte en måned. Efter to døgns måling skal patienten bringe udstyret tilbage til sygehuset og herefter vente på et svar, der sendes via e-boks, omkring et eventuelt videre forløb. Op til 80 % af undersøgelserne er normale, men i cirka 5 % af tilfældene kan der blive fundet noget alvorligt.

Med en ny metode, som er udviklet i Holland, bliver patienter undersøgt lokalt hos egen praktiserende læge med en ‘holter’ uden om sygehuset. Ved brug af telemedicin bliver resultaterne fortolket af en lokal hjertelæge som giver svar tilbage til egen læge, som herefter kan starte et eventuelt videre behandlingsforløb. Alt sammen indenfor blot én uge. Patienten bliver undersøgt lokalt, hurtigt og smart uden at belaste det allerede i forvejen pressede sygehus og uden unødvendig kørsel frem og tilbage. I Holland har metoden været anvendt i flere år af mere end 6000 praktiserende læger til stor glæde for både patienter og sundhedsvæsen.

Lægerne i Lind har (som de første i Danmark og i samarbejde med regionen), lige afsluttet et tre måneders succesfuldt pilotprojekt, der omfatter danske patienter, og flere praktiserende læger skal nu i gang. Når metoden med tiden benyttes af alle danske praktiserende læger, kan sygehusene fokusere på den mindre andel af patienter med en behandlingskrævende diagnose.

Med telemedicin bliver omkostningerne lavere, lægerne får nye muligheder og patienterne får hurtigere og bedre behandling – tættere på.

 

19 sep

Hvordan ser det ud i dag, Bent Hansen?

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viste for nylig, at hver fjerde kræftpatient i Region Midtjylland ikke får sin livsvigtige behandling til tiden. Andelen af kræftpatienter, der ikke blev behandlet rettidigt, steg i 2. kvartal 2017 fra 20 % til 27 %. Bent Hansen har været ude at beklage, og samtidig kaldt det ”beskæmmende” at tallene for ventetiderne først kommer til ledelsens kendskab med flere måneders forsinkelse.

To alvorlige forhold får alarmklokkerne til at ringe. For det første er det stærkt bekymrende, at ventetiderne på kræftbehandling i vores region stiger. For det andet er det bekymrende, at regionerne tilsyneladende ikke formår at holde sig orienteret om vigtige nøgletal på daglig basis, hvorfor ledelsen de facto afskærer sig selv fra at agere optimalt. For hvordan kan man styre noget, hvis man ikke ved, hvad der foregår? Svaret er – det kan man ikke. Ligeså lidt som man kan køre bil med bind for øjnene.

Jeg håber at det nu er lykkedes Bent Hansen at få styr på disse akutte og uacceptable forhold. Vi er nu 1-2 uger fra afslutningen på 3. kvartal og det vil være interessant at vide, hvordan ventetiden har udviklet sig siden 2. kvartal. Hvordan ser det ud i dag, Bent Hansen?

På baggrund af de tidligere meldinger er mit bedste bud desværre, at man ikke ved det, men ”er klar over problemet og arbejder på at gøre det bedre”. Jeg håber, at jeg tager fejl. Men når man er ansvarlig for noget så alvorligt som behandlingen af livstruende sygdom, hvor hver time tæller, så nytter det altså ikke noget, at vital viden om ventetider ikke kan følges dagligt af ledelsen. Det dur ikke, at ledelsen på grund af manglende viden om, hvad der foregår, er afskåret fra at handle i tide til gavn for patienterne. Det er – for nu at bruge Bent Hansens eget udtryk – beskæmmende.

05 sep

Forloren Socialdemokratisk forargelse

VLAK regeringens forslag indeholder skattelettelser til alle danskere i arbejde. Høj som lav. Derudover fjernes bl.a. skat af fri telefon, registreringsafgiften på biler sænkes og Storebælt bliver billigere at passere. Alt i alt gør forslagene det både billigere at være dansker og mere attraktivt at gå på arbejde. Og når flere skifter offentlig forsørgelse ud med arbejde falder udgifterne til overførselsindkomster og vi bliver flere om at bidrage til betalingen af vores velfærd.
Som forventeligt reagerer Socialdemokraterne med skræmmekampagner om stigende ulighed og social skævhed. Man ser for sig, hvordan velfærdsstaten går under, hvis forslagene gennemføres.
Hvis Socialdemokraternes forargelse var seriøs, burde det være en smal sag for Mette Frederiksen at love vælgerne, at rulle lettelserne tilbage, hvis muligheden opstår. Men det vil hun ikke, for Socialdemokratiet tør ikke gå til valg på at sætte skatterne op.
Socialdemokratiet i regering er nemlig ikke det samme som Socialdemokratiet i opposition. Og heldigvis for det. Sidst Socialdemokratiet var i regering lettede de topskatten og øgede jobfradraget til gavn for de højestlønnede. Det gavnede beskæftigelsen og det var godt for Danmark.
Når skatten på arbejde lettes øges indkomstforskellen mellem dem, der er i arbejde (2,8 mio. personer) og dem, der er på overførselsindkomst (2,2 mio. personer). Og dermed stiger uligheden.
Som verdens tredje mest lige land er det dog ikke et problem. Ingen mister som bekendt noget, fordi naboen får en lønforhøjelse. Danskerne bliver heller ikke fattigere, hvis Bill Gates flytter hertil selvom uligheden stiger. Tværtimod.
For hele Thorningperioden 2011-2015 set under ét steg uligheden 1,1 point målt ved Gini-koefficienten. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform øgede også uligheden. For stort set alle reformer, der øger beskæftigelsen, øger også uligheden.
Og det ved Socialdemokraterne godt – i hvert fald når de selv er i regering.

05 sep

Regionerne er ikke svaret på fremtidens sundhedsvæsen

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at hver fjerde kræftpatient i Region Midtjylland ikke får sin livsvigtige behandling til tiden. Andelen af kræftpatienter, der ikke behandles rettidigt, er i 2. kvartal 2017 steget fra 20 % til 27 %.
Adspurgt om årsagen hertil, forklarer regionernes formand Bent Hansen til Berlingske tidende ”Jeg tror ikke, jeg kan svare på alle regioners vegne, men der er nogle steder, hvor den opfølgning, der er nødvendig i hverdagen, ikke er gjort”. Bent Hansen beklager og efterlyser hurtigere information om, hvordan det står til: ”Vi har vidst for lidt om, hvordan tilstanden er her og nu. Det er jo lidt beskæmmende, at både jeg og alle andre først får tallene i slutningen af august – to måneder efter, at andet kvartal sluttede. Der skal hurtigere og mere fokus på det, så vi straks kan følge op, når noget skrider i stedet for, at vi ser på det her fire-fem måneder efter”.
Oversat til dansk betyder det: ”Vi sover i timen og ved reelt ikke, hvad der foregår”.
Sagen efterfølger en anden forstemmende sag om scannere, der står ubrugte hen mens dødssyge patienter venter på behandling. En ekstern konsulentrapport fra Boston Consulting Group og Struense & Co viser at arbejdstilrettelæggelsen halter, og at man forsømmer at frigøre lægelige ressourcer ved f.eks. at overlade opgaver til radiografer og radiologer. Rapporten peger også på, at regionerne kunne lære af hinanden. Men heller ikke dét kan de tilsyneladende finde ud af. Det er i sig selv en falliterklæring, at der skal et privat konsulentfirma til for at afdække noget som en kompetent ledelse selv burde vide, og selv burde følge op på daglig basis.
‘Fraværet af konkurrence har sin pris. Især for de patienter der, i manglen af alternativer, er henvist til at vente mens Bent Hansen prøver at finde ud af, hvad der foregår.
Regionerne indtager en uheldig dobbeltrolle som både ejer af sygehusene og indkøber af sundhedsydelser. Uheldig, fordi manglende konkurrenceudsættelse fører til lavere kvalitet og højere pris. I øjeblikket kan privathospitalerne f.eks. udføre standardiserede operationer og behandlinger til markant lavere priser i forhold til offentlige hospitaler, selv når der korrigeres for forskelle i rammevilkår.
Sidst, men ikke mindst, så politiserer Regionerne sundhedsområdet på det operationelle niveau, hvilket ikke gavner patienterne, men derimod gør det sværere at placere et ansvar når tingene sejler, som vi f.eks. ser i ovennævnte sager.
28 aug

Kommunal branding uden effekt

”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Sådan lyder det i Dan Turell’s kendte værk ”En hyldest til hverdagen” fra 1984. Og undersøgelser fra bl.a. Center for Fremtidsforskning viser, at netop det gode hverdagsliv spiller en afgørende rolle for, hvor danskerne bosætter sig.

Det handler bl.a. om arbejde, indkøbsmuligheder, nærhed til familie og venner. Det handler om gode skoler og daginstitutioner, om jævnaldrende legekammerater i kvarteret, om adgangen til natur og til et aktivt foreningsliv. Vi vil bo, hvor vi kan føle os trygge, og hvis vi har mindre børn, skal der helst være cykelstier til og fra skolen. Vi vil bo, hvor vi har råd til at bo, så der er overskud i økonomien til oplevelser, til uforudsete udgifter og til opsparing. Hvis man er flyttet fra et område, hvor man er vokset op, kan der opstå et stærkt ønske om senere i livet at vende tilbage hertil. Personlige præferencer og husstandens sammensætning spiller naturligvis også en rolle. En erhvervsaktiv småbørnsfamilie har f.eks. andre behov end en enlig pensionist.

Kommunale investeringer i markedsføring af kommunen, prestigefyldte golfturneringer, stadion- og museumsbyggerier, VIP billetter, fadøl og fodbold der skal ”brande byen og sætte den på landkortet” bidrager – i følge de førnævnte undersøgelser – desværre ikke nævneværdigt til at øge tilflytningen. Tværtimod tager de ressourcer fra kommunale kerneområder som skoler, daginstitutioner og den frivillige idræt. Og det er efter Liberal Alliances opfattelse overhovedet ikke rimeligt.

Sidst, men ikke mindst, så betyder det altså også en hel del for almindelige familier, hvad de har tilbage til sig selv efter at skatten er betalt. En lavere kommuneskat ville betyde en lidt lettere og mindre presset hverdag for mange familier. Også af den grund ville det klæde byrådet at være mere ydmyg omkring, hvordan borgernes penge bruges. Og også af den grund arbejder Liberal Alliance for at sætte kommuneskatten ned allerede i 2018.