Presse

mja forside erhverv
Klik på avisforsiden og læs artiklen som PDF (åbner i et nyt vindue).

Johnny Heinmann, der er 49 år og bor i Gjessø, var kun 15 år, da han stiftede en forlagsvirksomhed. Som 21-årig gik virksomheden konkurs og efterlod den unge iværksætter med en stor gæld. I dag trækker han på egne erfaringer i erhvervslivet, når han i sin fritid rykker ud og hjælper kriseramte virksomheder som frivillig rådgiver i Erhvervsstyrelsens Early Warning-program.

Tekst: Mette Andersen
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Der er mange måder at yde frivilligt arbejde på. En af de mere krævende, som både forudsætter særlige kompetencer, den nødvendige indsigt og en stor portion empati og menneskekendskab, er tjansen som frivillig rådgiver i Erhvervsstyrelsens program Early Warning.

Johnny Heinmann, Gjessø, er en af over 100 frivillige rådgivere i tilbuddet, som er målrettet kriseramte virksomheder.

Det er to år siden, han blev frivillig rådgiver i projektet.

– Jeg hørte om programmet og syntes med det samme, at det var en rigtig god idé, siger han.

Med sine 49 år er han en af de yngste rådgivere, for flertallet udgøres af pensionerede erhvervsledere, der ifølge Johnny Heinmann har lyst til at holde sig skarpe og bruge den tredje alder på andet end golf.

Selv er han fortsat erhvervsaktiv – primært som professionelt bestyrelsesmedlem i flere virksomheder. Han er blandt andet formand for Analysegruppen, som han selv stiftede i 1996, og hvor han stadig er hovedaktionær.

Derudover er han familiefar til tvillinger på syv år, folketingskandidat for Liberal Alliance og maratonløber – han løb i september 2014 sit maraton nummer 100 og har siden løbet endnu et.

Johnny Heinmann foto
Johnny Heinmann kan godt lide at gøre en forskel for andre mennesker. Det gør han som frivillig rådgiver i Early Warning, men også på anden vis. For eksempel har han og hustruen Lidia ikke færre end 15 sponsorbørn i Afrika gennem organisationen Terra des Hommes. Gennem sine 14 år som direktør i Analysegruppen har Johnny Heinmann desuden støttet organisationen med et beløb på godt en kvart mio. kr., da han alle år erstattede julegaver til kunderne med donationer til Terra des Hommes.
15 år og iværksætter

Da han meldte sig og blev godkendt som Early Warning-rådgiver, blev der lagt vægt på hans egen historie. Johnny Heinmann har nemlig på egen krop oplevet både op- og nedture i sin karriere i det private erhvervsliv.

Den startede i barndomsbyen Odense i 1980, da han som kun 15-årig lånte 30.000 kr. af sin farfar og udgav sit eget blad, »Danske tegneserier«, der udkom i 20.000 eksemplarer.

– Min farfar var på det tidspunkt folkepensionist og havde tidligeret været barnevognsforhandler. Han syntes, det var alletiders, at jeg ville være selvstændig, husker Johnny Heinmann.

Det blev starten på et usædvanligt erhvervseventyr for teenageren og hans tegneserieglade venner.

De var heldige at komme i fjernsynet, der kun havde én kanal dengang, og præsentere første nummer af »Danske tegneserier«. Det blev lidt af en kickstart for de unge iværksættere, som nød godt af masser af medieomtale og hurtigt fik etableret deres eget forlag.

De udgav i årene herefter omkring 150 forskellige bøger på Forlaget Stavnsager, herunder fagbøger og bøger af senere kendte mennesker som blandt andre fotomodellen Lotte Heise, forfatter, kulturdirektør og nuværende chef for Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl, tegneren Jørgen Clevin, havemanden Claus Dalby og tegneserieskaberne Rune T. Kidde og Henrik Rehr.

– Det var gode år, længe før internettet, og forfatterpengene var attraktive dengang. Det var nemt at låne penge, når man havde succes, og det var sådan en yuppie-tid med Rolex-ure, smarte drinks og BMW, husker Johnny Heinmann, der allerede som 16-årig måtte have en af medarbejderne til at fungere som sin privatchauffør, da han jo ikke selv var gammel nok til at få kørekort.

Konkurs som 21-årig

Men han begik med egne ord en klassisk fejl, da han efter nogle år med succes satte en masse ting i gang, som ikke havde med kerneforretningen at gøre, og troede, at han kunne gå på vandet.

Det kunne han ikke. Nedturen tog fart i takt med, at bibliotekernes budgetter blev beskåret, og i 1987 gik forlaget konkurs. Da Johnny Heinmann havde kautioneret i forhold til banken, stod han som 21-årig tilbage med en gæld på tre-fire mio. kr.

– Jeg gik fra en helt fantastisk glamour, til at lyset var slukket og der ikke længere var nogen, der ringede, fortæller Johnny Heinmann.

Kan huske forsiden

Han kan endnu huske forsiden på Fyns Stiftstidende, da han havde været i skifteretten. Her var opbuddet af journalister og forfattere så stort, at folk måtte sidde i vindueskarmene, selvom mødet blev flyttet til et større lokale. »Fynsk forlag krakket – skylder Jørgen Clevin penge«, stod der med store typer på avisforsiden. Johnny Heinmann var dog ikke sådan at slå ud. Selvom slaget var tabt, udtalte han til den lokale avis, at det var tid til at komme op på hesten og vinde et nyt.

Johnny Heinmann foto
Johnny Heinmann har kontor såvel hjemme som på Vestergade i Silkeborg, men i princippet kan han arbejde hvor som helst, blot han har sin computer ved hånden. Som frivillig rådgiver skal han kunne lidt af hvert. En af de kriseramte virksomheder, han har rådgivet, var millimeter fra konkurs, da han blev tilknyttet. Samtidig kunne virksomhedens to indehavere ikke være i stue sammen: – Der var mange arbejdspladser på spil, men de kunne ikke blive enige om noget som helst, fortæller Johnny Heinmann, som alligevel havde held til at finde en fornuftig løsning, hvor den ene af parterne overtog virksomheden, der takket være en ny retning overlevede.
Lærte at være ydmyg

Dengang var der imidlertid ingen tilbud om hjælp og ej heller forståelse, og det kom faktisk til at tage ham 10-12 år at komme op på hesten igen – blandt andet takket være en gældssanering i 1998.

Med nedturen lærte Johnny Heinmann på den hårde måde, at ydmyghed er en vigtig egenskab, og i dag betegner sig som et beskedent menneske.

– Jeg har ingen ekstravagante vaner, og min bil er en ti år gammel Renault Megane Stationcar med plads til tvillingerne, forklarer han. Som frivillig rådgiver lægger han stor vægt på at møde mennesker i øjenhøjde og udvise forståelse for, hvor de står, når han er ude og rådgive ejere i kriseramte virksomheder.

Paniktilstand

Siden starten som frivillig i Early Warning har Johnny Heinmann været tilknyttet ni virksomheder i krise.

Når han kommer ind i billedet som rådgiver, er den pågældende virksomhed næsten altid i en eller anden form for paniktilstand, og ejeren er ekstremt presset og har mistet overblikket.

– Jeg oplever i sådan en situation en virksomhedsejer, der ikke bare har begge hænder og fødder på kogepladen, men også sin bedstemor og børnene. Konen siger, at nu går det ikke længere. Kapitalpensionen er hævet, huset pantsat og hver en sten er vendt, og alligevel tror han stadig på, at lige rundt om hjørnet bliver det bedre, lyder det fra Johnny Heinmann.

Hans erfaring er, at de fleste virksomhedsejere i krise er parat til at ofre hvad som helst for, at det skal lykkes at redde deres virksomhed.

– Det er et iboende karaktertræk for en iværksætter. Fælles for dem er, at de i høj grad opfatter virksomheden som dem selv, og de kan ikke forestille sig et liv uden deres virksomhed.

Har selv taget turen

Johnny Heinmanns egne oplevelser og erfaring gør, at han rent menneskeligt sagtens kan sætte sig ind i de følelser, der er på spil for en virksomhedsejer i krise.

– Mange gange forstår konen dem slet ikke. Hun spørger: »Hvorfor bliver du ved? Du sover jo ikke om natten og er ved at brænde sammen. Hvorfor tager du ikke et arbejde?« I den situation forstår jeg de her mennesker på en helt anden måde. Men jeg ved også, at der bestemt er et liv efter en virksomhedslukning, for jeg har selv været turen igennem, siger han.

Som rådgiver skal han ikke bare skabe et overblik og vurdere, om virksomheden skal foretage en turnaround eller »genopfinde« sig selv med en ny strategi, eller om en lukning er eneste udvej. Hans opgave er også at hjælpe virksomhedsejeren gennem den erkendelsesproces, det er at se en eventuel lukning i øjnene.

– Det handler naturligvis om virksomheden, økonomi og arbejdspladser, men for mig handler det først og fremmest om nogle mennesker, der skal lykkes. Det er mennesker, som kæmper for at skabe vækst og arbejdspladser, og de fortjener at få en håndsrækning, når de har allermest brug for det, siger han om sin opgave.

Som rådgiver har han naturligvis tavshedspligt, og han opfatter sig som en form for støtteperson, der repræsenterer mennesket bag den kriseramte virksomhedsejer 100 procent i modsætning til for eksempel revisor, bank og advokat, der også har andre hensyn at tage.

Når det er sagt, så oplever han, at der er stor respekt omkring Early Warning hos banker og Skat, som næsten altid er involveret som kreditorer i nødlidende virksomheder.

– De banker, jeg har forhandlet med, har været konstruktive medspillere i forsøget på at redde virksomhederne og arbejdspladserne. Og det samme gælder Skat, pointerer Johnny Heinmann.

DTS_5 forside
Johnny Heinmanns erhvervskarriere begyndte, da han som 15-årig sammen med en lille flok tegneserievenner startede eget forlag og udgav magasinerne “Danske tegneserier”. Forinden var han blevet landskendt, fordi han nægtede at lave lektier og ikke mente, at der var hjemmel i lovgivningen til at kræve det af eleverne. Sagen skabte landsdækkende debat og endte med at blive kommenteret af undervisningsministeren.
Godt forløb trods konkurs

Indtil videre har Johnny Heinmann været tilknyttet ni kriseramte virksomheder som frivillig rådgiver i Early Warning-programmet.

Fem af dem er afsluttet. I fire tilfælde lykkedes det at sikre virksomhedernes overlevelse, mens den sidste måtte lukke.

– Alligevel blev det et godt forløb, for det lykkedes at få en af virksomhedens store kunder til at ansætte den tidligere virksomhedsejer, som var fyldt 64 år.

Han havde altid klaret sig selv, indtil den digitale udvikling og ekstremt hård konkurrence i hans branche pressede ham i knæ, fortæller Johnny Heinmann.

Han ved, at den tidligere virksomhedsejer i dag er glad for sin nye tilværelse og lettet over at være kommet videre.

– Vi drak en øl sammen, efter vi havde været hos advokaten og sat konkursen i gang. Den tidligere virksomhedsejer havde tårer i øjnene og var bekymret for, hvad avisen ville skrive. Sådan er det med mange af de her mennesker: De tænker mere på, at de nu skuffer omgivelserne end på de problemer, de selv står i, konstaterer Johnny Heinmann.

Han kender udmærket følelsen, for han har selv brugt enhver lejlighed på kritisk selvransagelse siden konkursen i sin første virksomhed.

– Selvom det nu er mere end 25 år siden, sidder oplevelsen stadig i mig. Jeg er stadig ked af, at jeg skuffede de mennesker, der troede på mig. Kierkegaard har fuldstændig ret, når han siger, at livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Jeg kunne i bakspejlet se, hvordan jeg kunne have gjort det meget bedre, konstaterer Johnny Heinmann.

Krævende og givende

Arbejdet som frivillig rådgiver er tidskrævende både i timer og mentalt, mens det står på, men Johnny Heinmann har ikke svært ved at forklare, hvorfor han har meldt sig til programmet.

Han får selv et nyt netværk og personlig udvikling ud af sin indsats i Early Warning-programmet.

– Og så er der ikke noget mere tilfredsstillende, end når det lykkes, siger han og pointerer, at der jo også er mange andre i vores samfund, som gør en indsats uden at få penge for det.

– Der er dem, som træner vores børn i idrætsforeningerne, besøgsvenner for syge og gamle, dem, som står klar med vand, når jeg løber maraton, og andre, som hækler grydelapper og sender dem til Afrika. Spørg dem om det samme, lyder Johnny Heinmanns svar på spørgsmålet om, hvorfor han er frivillig i Early Warning.

Se også dette indslag fra TV2 Nyhederne: