Hvordan får vi et bedre sundhedsvæsen?

At sikre fri og lige adgang til sundhed for alle er en kerneopgave i vores velfærdssamfund. Men forestillingen om, at vi i Danmark har verdens bedste sundhedssystem er en myte. Ganske vist bliver flere behandlet, og vi lever længere, men samtidig knirker og knager det i fundamentet under os. Og presset stiger i takt med at vi bliver flere ældre, der (heldigvis) lever længere.

Lægerne er den mest stressede faggruppe i Danmark og undersøgelser viser, at utilfredsheden med arbejdsvilkårene er stor. Samtidig er patienternes tillid til behandlingen faldende og når det gælder tiltroen til samarbejdsevnen i sundhedsvæsenet, er den decideret lav. Særligt blandt pårørende, der har oplevet den, og blandt læger og sygeplejersker, der kender problemerne indefra (Trygfonden, Sundhedsvæsenet i følge danskerne, 2016). Krisen skyldes primært den måde vi har valgt at indrette og lede sundhedsvæsenet på. Det positive er, at vi kan gøre noget ved det, hvis vi vil.

Danmark er et lille land, opdelt i fem regioner, der hver for sig har en dobbeltrolle som både ejere af sygehusene og indkøbere af sundhedsydelser. Det er en uhensigtsmæssig og bureaukratisk måde at styre sundhedsvæsenet på. Ansvaret flyder, og når noget går galt sendes aben rundt mellem folketing, regioner og kommuner.

Når der går “politik i sundhed” går det ud over patienterne. Derfor skal Staten varetage den overordnede styring af sundhedsvæsenet og selvejende institutioner skal varetage driften og udviklingen af sygehusene.

Euro Health indekset, der sammenligner sundhedsvæsenet i 35 europæiske lande, placerer i 2016 Danmark på 9. pladsen. Holland er nr. 1 og Schweitz er nr. 2. Vi skal lære af de bedste, hvis vi vil gøre det bedre.