Hvorfor ikke love os evigt liv, Thomas Jensen?

Valget nærmer sig, og regeringen er klar med nye gaver til vælgerne. Thomas Jensen (S) melder frisk ud i Avisen med et løfte til os alle om et både længere og bedre liv, fordi Socialdemokraterne nu ”investerer og prioriterer vores fælles fremtid” ved at bruge ekstra 5 mia. på sundhedsvæsenet.

I sin lovprisning af regeringens ”mere af det samme”-politik, glemmer Thomas Jensen at oplyse, at underskuddet på de offentlige finanser i 2015 vil nå 59 mia. Og det kommer altså oven på fire år (2011-14), der til sammen har givet ikke mindre end 146 mia. i underskud! Nogen skal betale regningen en dag, for vi kan ikke blive ved med at låne os frem.

Desværre er flere penge heller ikke nogen garanti for et hverken længere eller bedre liv. Hvis det var så enkelt, ville vi for længe siden have haft verdens bedste sundhedssystem, og det har vi ikke. Bevidstløst at hælde flere milliarder i systemet, svarer til at hælde vand i et badekar uden først at sætte proppen i. Behovet for flere milliarder er uudtømmeligt. Svarene skal findes andre steder. Hvordan organiseres opgaverne? Inddrages personalet på en hensigtsmæssig måde i tilrettelæggelsen af opgaverne? Hvordan anvendes ressourcerne? Hvor kan vi effektivere arbejdsgangene og minimere bureaukrati?

Produktivitetskommissionen, som regeringen selv nedsatte for at undersøge, hvorfor produktiviteten i Danmark halter efter andre lande, har peget på et effektiviseringspotentiale på 10 % i den offentlige sektor. Det svarer til, at vi bruger 50 mia. kr. om året uden at få noget som helst igen – hvert år! En ansvarlig regering ville tage fat hér, om ikke andet så af respekt for skatteyderne.

Regeringens produktivitetskommission peger også på det høje skattetryk som et centralt problem for væksten. Topskatten vil det, ifølge kommissionen, nærmest være gratis at afskaffe. Men også sådanne fornuftige tiltag afvises af Socialdemokraterne.

Bagsiden af Socialdemokraternes gavebod og manglende vilje til at følge de forslag, dens egen kommission er kommet med, er, at landet fortsætter med at tabe velstand. Væksten og produktiviteten humper afsted, og vi bliver relativt fattigere sammenlignet med andre lande.

I en situation, hvor mere end to millioner danskere er på offentlig forsørgelse, og hvor hver dansker gennemsnitligt over et livsforløb giver et underskud på 800.000 kr. forekommer det uansvarligt – igen – at fremlægge en finanslov, der ser det som et mål at gøre verdens største offentlige sektor endnu større.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *