Jeg stemmer nej

Med platte skræmmekampagner prøver ja-partierne at presse danskerne til at stemme for en afskaffelse af retsforbeholdet den 3. december. Ja-partierne ønsker forbeholdet erstattet med en tilvalgsordning. Hvis vi ikke stemmer ja, så ryger vi ud af Europol og så bliver det svært for politiet at opklare grænseoverskridende kriminalitet, lyder det igen og igen. Ikke fordi ja-partierne vil skræmme danskerne, men ”blot for at informere om konsekvenserne af et nej” som udenrigsminister Kristian Jensen udtrykker det.

Fakta er imidlertid, at alle lande har en åbenlys interesse i at samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet, hvilket er årsagen til, at de gør det. Andre lande er mindst ligeså interesserede i at samarbejde med os, som vi er i at samarbejde med dem. Og derfor vil der fortsat blive samarbejdet, også selvom danskerne stemmer nej den 3. december.

Man kan i øvrigt undre sig over, hvorfor regeringen ikke har udvist rettidig omhu ved for længst at indlede drøftelser om, at vi kan være med i politisamarbejdet, som f.eks. Norge er det, selvom vi bevarer retsforbeholdet.

Justitsministeriet og Udenrigsministeriet har udgivet en informationsfolder om afstemningen. Heraf fremgår klart og tydeligt, at et ja betyder suverænitetsafgivelse, altså at EU kan lovgive med direkte virkning for danske borgere: Jeg citerer: ”Lovforslaget indebærer, at vi afgiver suverænitet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning”.

Det er også grunden til, at jeg stemmer nej.

For i praksis vil det medføre, at flertal i Folketinget i fremtiden vil kunne vedtage yderligere suverænitetsafgivelse til EU uden at skulle spørge danskerne først. Det er en stor risiko at løbe, for flertal har det med at skifte, og har vi først afgivet suverænitet på et område til EU, så kan det ikke senere gøres om. I mine øjne er det helt afgørende, at vi i Danmark bevarer fuld kontrol over vores rets- og udlændingepolitik.