Lad pengene følge patienterne

Fri og lige adgang til sundhed er kernevelfærd. Det er der heldigvis bred enighed om.

I en paneldebat for nylig blev kandidaterne spurgt om vi mente social ulighed i sundhed er en større udfordring end geografisk ulighed i sundhed. Man kunne også have spurgt om tandpine er mere udfordrende end ondt i ørerne. For begge dele er selvfølgelig en udfordring.

Men der er også en 3. form for ulighed. Nemlig den sygdomsbetingede ulighed, der ofte rammer ældre mennesker med mere end én diagnose (multisyge). Begrebet dækker, at personer med flere diagnoser opnår forringet udbyttet af indsatserne sammenlignet med personer med en enkelt diagnose.

Årsagen er primært mangel på sammenhæng og koordinering mellem forskellige specialer og aktører i sundhedsvæsenet. Og som altid når noget halter, så rammer det hårdest de patienter, der ikke selv råder over ressourcerne til at tage kampen op. Det er f.eks. de ældre multisyge, som har brug for lidt mere hjælp, men som ikke vil være til besvær og derfor kommer galt afsted med medicinindtaget.

Det er ikke rimeligt, at – typisk ældre – medborgere risikerer at havne mellem to stole fordi de fejler mere end én ting, eller skal fare fra Herodes til Pilatus i et kompliceret system fordi der ikke er en hensigtsmæssig koordinering af forløbet.

Sundhedsvæsenet skal indrettes, så det i langt højere grad fungerer på patienternes præmisser. Der skal være mere frit valg og mere konkurrence, så de gode løsninger vinder frem på bekostning af de dårlige. Om behandlingerne foregår i offentligt eller privat regi skal ikke være det afgørende. Lad pengene følge patienterne, så det ikke kun er de rige, der har råd til at vælge den bedste behandling, men noget som alle får mulighed for.